UV Kampe - U13

Hvem slukker for lyset? Det gør Dronninglund Cup - og dine spillere kan være med!

I år har dit hold chancen for at prøve en anderledes håndboldoplevelse, når Dronninglund Cup inviterer til UV-stævne. I første omgang omfatter det dog kun U13-spillere.

En mørklagt hal med neon-farvede linjer og mål, spot af UV-lys, musik i højtalerne og en flok kampklare spillere malet med selvlysende maling!

Vi garanterer god stemning, masser af grin og anderledes håndboldkampe!

Hvordan? 
Vi slukker for alt lys i hallen – men bare rolig, vi disker op med UV-tape, så linjerne og målet i hallen lyser op. Der vil også være UV-maling, så I kan male hinanden i ansigterne.

For hvem? 
Vi forsøger med U13-hold – kun HELE hold. Vi opfordrer derfor spillere og ledere/trænere til at melde sig på opslagstavlen i ”Informationen” senest tirsdag kl. 12: anfør navn på klub – og gerne trænerens/lederens telefonnummer.

Hvornår?
Mandag aften kl. 18:30-21:30 i Hal 1.